Hvis man er til wellness uden en trævl på kroppen, er der rig mulighed for dette hos Sydthy Kurbad i Hurup Thy. Her udbyder Foreningen Danske Naturister Midtvest nemlig muligheden næste gang lørdag den 24. januar – og igen den 22. marts og den 22. november 2025.
“Sydthy Kurbad byder på himmelske omgivelser. Du er altid garanteret en god oplevelse og vores smilende personale står klar til at give en god service. Kurbadet består af 3 områder som ligger i sammenhæng med hinanden: Caféen, Kurbadsområdet og Kurbadshaven”, lyder den malende beskrivelse af faciliteterne på foreningens hjemmeside.
Spisning med tøjet på
Her fremgår det også, at man har fået lov til at udvide arrangementet med en halv time.
“Hvis man vil udnytte muligheden for den ekstra halve time fra kl. 18.30 – 19.00, foregår spisningen derfor med tøj på. Ellers er man velkommen til at vente med at komme til kl. 19, hvor omklædningen åbner”, lyder det.
Er man for træt efter wellness-besøget hos Sydthy Kurbad, tilbyder foreningen også overnatning i Hurup Hallerne eller på Hotel Thinggaard.
Foto : Sydthy Kurbad