2025 er skudt i gang, og det er tre år siden, at vi stod på tærsklen til 2022, som skulle vise sig at være året med et markant forandret inflationsmiljø, hvor inflationen stak af og landede over 10 procent i oktober 2022. Siden er der sket meget, og i oktober 2023 styrtdykkede den til 0,1 procent. 

Nu ser vi dog igen en let stigende inflation, hvor den i november landede på 1,6 procent, mens dugfriske tal fra december viser en stigning til 1,9 procent. Men ifølge økonom i Spar Nord Daisy Nielsen bør det ikke give anledning til bekymring. Vi skal vænne os til at leve med en lidt højere inflation end i 10’erne. 

– Fra 2013 til 2020 oplevede Danmark en periode med historisk lav inflation, hvor prisstigningerne i gennemsnit lå på 0,66 procent årligt. Det lave inflationsniveau blev i høj grad understøttet af globaliseringen, som bidrog til at holde lønpresset nede i mange vestlige lande, da megen produktion kunne flyttes til lavtlønnede lande, hvor produktionen kunne holdes billig. Samtidig har effektive forsyningskæder i hele verden holdt priserne nede, mens der har været en mere demografisk balance på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsudbuddet har kunnet imødekomme efterspørgslen, lyder det fra Daisy Nielsen, som fortsætter: 

– En række centrale tendenser gør dog, at vi skal vænne os til en inflation, der er højere end i den periode. Niveauet vil stadig være lavt og langt fra de høje rater, vi så under inflationskrisen, men der vil være en ændring fra det, vi så før 2021. Nu vil inflationen formentlig stabilisere sig omkring de to procent, hvilket konkret betyder, at priserne fremover vil stige lidt hurtigere for de danske forbrugere. Det vil blandt andet også betyde, at de vil miste købekraft, hvis ikke de opnår tilsvarende lønstigninger. På den anden side vil fx renteudgifter til boliglån betyde mindre i husholdningsbudgettet, hvis man formår at løfte sin løn i takt med inflationsudviklingen. 

Herudover fremhæver Daisy Nielsen, at det desuden også kommer til at betyde, at danskerne generelt set vil opleve et lidt højere renteniveau, end det vi så i perioden 2013-2020, mens opsparinger bliver mere udsatte, og at der fx skal større afkast til på investeringer for at skabe samme værdi som tidligere. 

De to procent forventes dermed ifølge Daisy Nielsen at blive den nye normal, hvilket især bygger på følgende centrale tendenser. 

Demografisk udvikling presser priserne op 
En af de faktorer, der vil bidrage til højere inflation, er ifølge Daisy Nielsen ændringer på arbejdsmarkedet og i befolkningssammensætningen. 

– Mange vestlige lande, herunder Danmark, har en aldrende befolkning, hvor færre unge kommer ind på arbejdsmarkedet samtidig med, at flere trækker sig tilbage. Det skaber et pres for højere lønninger, især i sektorer som sundhed, pleje og servicesektoren. Når virksomheder hæver lønningerne for at tiltrække og fastholde medarbejdere, kan en del af de omkostninger blive overført til forbrugerne i form af højere priser, lyder det fra Daisy Nielsen.

Nye forsyningskæder giver højere produktionsomkostninger 

Herudover fremhæver Daisy Nielsen nye forsyningskæder som en central årsag. Tidligere var globaliseringen en central drivkraft for at holde inflationen nede, da produktionen i lavtlønslande som Kina og Østeuropa kunne sikre lave priser, men nu er situationen en anden.  

– Pandemien og de geopolitiske spændinger har afsløret sårbarhederne i de globale forsyningskæder, hvilket har gjort det mere risikabelt for virksomheder at være afhængige af lange og komplekse leverandørkæder. Som svar søger mange virksomheder nu at producere flere varer tættere på hjemmemarkedet, hvilket giver mere robuste forsyningskæder, men det kan også give højere produktionsomkostninger. Den udvikling forventes at føre til en stabil og lidt højere inflation, idet omkostningerne ved produktion i områder med højere lønpres i sidste ende påvirker slutpriserne.

Klimaforandringer og grøn omstilling får betydning 

Derudover nævner Daisy Nielsen afslutningsvist ekstremt vejr og forstyrrelser i fødevareproduktionen som noget, der vil påvirke priserne på mange råvarer. 

– Vi har de seneste år set markante prisstigninger på fx olivenolie og appelsinjuice. Samtidig kræver den grønne omstilling – som fx investering i vedvarende energi og mere klimavenlige produktionsmetoder – betydelige ressourcer. Denne indsats er nødvendig og ønsket, men indebærer omkostninger, der i en periode kan afspejle sig i prisstigningerne og dermed også inflationen. Omvendt kan den grønne omstilling på sigt kan være kilde til lavere energipriser og dermed lavere pres på inflationen fra energikomponenten, slutter hun.

Foto : Spar Nord