Fra i dag kan alle habile borgere over 60 år fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Derfor vil der være situationer, hvor man som sundhedsperson ikke skal forsøge genoplivning af en livløs person.
Borgeren registrerer fravalget ved at logge ind på sundhed.dk eller ved at sende en blanket til Sundhedsdatastyrelsen. Der går en uge fra, at man har registreret sit valg, og til det fremgår af plejesektorens, hospitalernes, de praktiserende lægers, de præhospital og alarmcentralerne systemer – samt i borgerens patientjournal på sundhed.dk.
De tilfælde hvor sundhedspersonale IKKE skal genoplive en borger, der ikke ønsker det, er:
- Når døden er helt åbenbar, eller den var forventet af lægen.
- Når en læge i situationen fravælger genoplivningsforsøg.
- Når en læge på forhånd har fravalgt genoplivningsforsøg.
- Når borgeren selv har fravalgt genoplivningsforsøg i den aktuelle sygdomssituation.
- Når borgeren selv har registreret et fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.
- Når det er besluttet i et behandlings- eller livstestamente, og borgeren er vurderet varigt inhabil.
Kilde : Styrelsen for Patientsikkerhed
Foto : Region Nordjylland