Fur har fået en række nye indbyggere, og det vil man normalt klappe ualmindeligt højt af på de kanter. Men sådan er det ikke med alle tilflyttere. Øen er blevet hjemsted for en gruppe Mufloner, der pludseligt er flyttet ind på øen. Der er ikke tale om en sekt, men et vildt får – altså dyre-racen. Og det har – måske – givet problemer.
TV MIDTVEST dækker Muflonerne på Fur tæt, og kan berette om en Fur-bo, der er noget betænkelig ved de nye tilflyttere.
Da hobby-fåreavler Erik Madsen for nylig sendte fire får til slagtning, fik han en ubehagelig besked. Det viste sig, at to af fårene var drægtige.
Den oplysning kom som en stor overraskelse for Erik Madsen, der fortæller, at fårene ikke har gået sammen med en vædder. Han er derfor sikker på, at de må være bedækket af en af de mufloner, som ukendte personer sat ud på øen, rapporterer TV-stationen.
Modelfoto af får : Michal Janek, Unsplash