Kæmpe dieseltyveri på Mors

Mellem 600 og 700 liter diesel er natten til mandag blevet stjålet fra to traktorer. Det oplyser lokalpolitiet i Thisted til TV MIDTVEST.

Gerningsmændene har boret huller i tanken og suget det ud derfra. Traktorerne holdt parkeret i en lade på Saltbækvej på det nordlige Mors.

En genbo fattede mistanke og anmeldte tyveriet til politiet omkring klokken 01 natten til mandag. Da tyvene tog flugten, snittede de naboen.

Dieseltyvene kørte i en sølvgrå stationcar.

Politiet modtager gerne oplysninger i sagen på 114.

Foto : Rigspolitiet

Forfatter
Top