De fossiler, der findes i moleret på Mors og på Fur, er så unikke, at de bør erklæres verdensarv, og nu er det mål rykket et stort skridt tættere på.

I 2016 besluttede en enig forsamling af forskere, at de velbevarede fiskefossiler i det unikke moler på Fur og Mors er det allermest oplagte at basere en ansøgning på.

Nu – ni år efter – er det dokumenteret, at fiskefossilerne ved Limfjordsklinterne ikke alene er nogle af de mest velbevarede i verden. De udgør også verdens ældste, artsrige fiskefauna, der efterfølger den sidste af de store masseuddøender på jorden – nemlig den hvor blandt andre dinosaurerne uddøde.

De viser derfor – på verdensplan – en særdeles vigtig del af fiskenes udviklingshistorie. Samtidig er molerklinterne på Fur, herunder særligt Knudeklint – det eneste sted i verden, hvor man kan se, hvordan de voldsomme klimaforandringer for 56 millioner år siden påvirkede fiskefaunaen.

Stolte borgmestre

I dag blev UNESCO-ansøgningen, der består af et hovedværk på 274 sider samt et opslagsværk med bilag på 257 sider, afleveret til kulturminister Jakob Engel-Schmidt af en 10 personer stor delegation fra Skive og Mors.

– Vi er stolte af, at vi kan sende en så veldokumenteret ansøgning af sted til UNESCOs Verdensarvskomité. Der er lagt meget arbejde i ansøgningen, og vi har høje forventninger til afgørelsen. Det vil vores give egn meget store turistmæssige muligheder at få verdens opmærksomhed rettet mod Skive og Mors og den unikke natur, vi har her, siger Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V).

Borgmester i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen er også stolt af ansøgningen og samarbejdet omkring den.

– Det er en stor dag for området – og et stort skridt på vejen til at blive anerkendt som verdensarv. Det vil betyde, at der er endnu flere, der får øje på os, får kendskab til molerets historie og især ny viden om den historie, der rækker omkring 55 millioner år tilbage. Rent videnskabeligt er stederne et unikt arkiv over livets udvikling og klimaforandringer. Rent kommercielt betyder det, at flere turister finder til Mors og Fur og også en anden type af turister, end vi har set tidligere, siger borgmester Hans Ejner Bertelsen (V).

Udover kommunerne, har Museum Mors, Museum Salling, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Slots- og Kulturstyrelsen indgået i ansøgningsarbejdet.

Et biologisk arkiv

Den videnskabelige tovholder på UNESCO-ansøgningen er Jan Audun Rasmussen, som er museumsinspektør og ph.d. i geologi hos Fossil- og Molermuseet på Mors. I de seneste år har han forsket i data fra andre steder i verden, hvor der også findes velbevarede fiskefossiler. Han har været medvejleder på et ph.d.-studium om molerets fisk og har samarbejdet med eksperter fra andre lande. Konklusionen er klar.

– Fiskefossilerne på Fur og Mors er 55 millioner år gamle og cirka 5 millioner år ældre end dem, vi ellers sammenligner os med. Vi er det sted i verden, der bedst kan vise de tidligste udviklingstrin hos fiskene relativt kort efter den sidste masseuddøen på kloden ind til nu, der tog livet af langt over halvdelen af alle arter for cirka 66 millioner år siden, siger Jan Audun Rasmussen og fortsætter:

– De store dinosaurer og havkrybdyr forsvandt, og der blev plads til at andre grupper kunne videreudvikle sig i havet – herunder fiskene. Det er det, vi bedst kan se her i de gamle havbundsaflejringer i det vestlige Limfjordsområde, fordi fiskefossilerne er så velbevarede og har så høj en artsrigdom, siger han.

Højaktuelt for klimaforskere

For 56-55 millioner år siden var hele Danmark dækket af hav. Vandstanden over Fur og Mors svingede omkring 200 meter, og temperaturen ved vandoverfladen lå på 30 grader i en periode på cirka 100.000 år.

Forskerne kan i moleret på Fur og Mors følge, hvordan fiskefaunaen ændrer sig, og arterne udvikler sig, i takt med at temperaturen falder i den efterfølgende periode.

– Vi har et biologisk arkiv med talrige og meget velbevarede fossiler af fisk, fugle insekter, planter og alger i moleret på Fur og Mors, som klimaforskere i dag vil kunne bruge, når de skal lave modeller over de konsekvenser fremtidens klimaændringer kan medføre, siger Jan Audun Rasmussen og fortsætter:

– Det er højaktuelt, fordi temperaturen stiger, så hurtigt som den gør lige nu, og arterne både
migrerer og uddør med stor hastighed.

30 procent flere turister

Det er ikke nogen simpel sag at blive optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. UNESCO-ansøgningen fra Skive og Morsø kommuner bliver den eneste danske ansøgning, der sendes til Verdensarvskomitéen i 2025.

En særlig UNESCO-konsulent har været tilknyttet ansøgningen for at sikre, at det videnskabelige fundament under ansøgningen er i orden, og Slots- og Kulturstyrelsen har fulgt arbejdet tæt.

Thomas Olesen er udviklingskonsulent i Erhverv & Udvikling i Skive Kommune og en af dem, der har været med til at udforme ansøgningen. Hans fokus har været, hvordan de to kommuner fremadrettet skal forvalte verdensarven, hvis UNESCO tildeler molerklinterne på Fur og Mors den ærefulde titel.

Hvis det sker, vil det utvivlsomt kunne mærkes på turismen, vurderer han.

– Baseret på erfaringer fra andre danske verdensarvslokaliteter, forventer vi en betragtelig øgning i antal af besøgende umiddelbart efter udpegningen, som over tid vil stabilisere sig på cirka 30 procent flere besøgende end i dag, siger Thomas Olesen.

Uanede muligheder for områderne

Allerede nu betragtes Fur som Skiveegnens største attraktion med cirka 200.000 endagsbesøg om året. Hvis det tal vokser med 30 procent som følge af en UNESCO-titel, vil det naturligvis kunne mærkes.

Kommunernes opgaver bliver at sikre bæredygtigheden blandt andet ved at beskytte naturen omkring klinterne mod nedslidning og håndtering af en øget trafik til og fra klinterne og museerne.

–Øget turisme vil betyde ekstremt meget for de to kommuner, lyder vurderingen fra Morten Enggaard (V), der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Skive Kommune.

– Det vil åbne op for uanede muligheder. Endnu flere turister få øjnene op for de mange andre attraktioner i vores områder. Alene her i Skive Kommune har vi med hjælp fra fonde brugt 13 millioner på en renovering af Jeppe Aakjærs hus, Jenle. Vi regner med, at vi snart skal renovere Spøttrup Borg. Vi får uden tvivl mulighed for at trække mange flere gæster til vores egn, lyder det fra Morten Enggaard.

Mere international forskning

Også de to museer i kommunerne, Museum Salling og Fossil- og Museum Mors, er begejstrede over
udsigten til en mulig UNESCO-titel, der vil kunne bane vejen for et internationalt center, som kan forske i det helt unikke moler, der kun er synligt på Fur og Mors, lyder vurderingen.

– Moler, og hvad det kan fortælle om blandt andet klimaforandringer, er et unikt forskningsfelt, fordi det ikke findes andre steder i verden. Vi har allerede nu et højt forskningsniveau. Vores drøm er at få tilført fondsmidler til international forskning, siger museumschef Per Lunde Larsen fra Museum Salling.

Slots- og Kulturstyrelsen videresender nu ansøgningen til UNESCO Verdensarvskomitéen, der forventes at afgøre sagen i sensommeren 2026.