undhedssystemer overalt i verden kom under et massivt pres, og mange lande oplevede store stigninger i dødeligheden, da COVID-19-pandemien rasede for fem år siden. Men midt i stormvejret skilte Danmark sig ud som ét af de lande, der kom bedst gennem krisen.
– En af de mest centrale årsager til, at vi på en lang række parametre klarede os bedre end andre lande, skyldes, at vi har en rigtig stærk infrastruktur. Vi er gode til at samarbejde på tværs af myndigheder, sektorer og fagligheder, og vores unikke sundhedsdatabaser gjorde, at vi løbende og hurtigt kunne tilpasse os pandemiens udfordringer, siger læge ved Socialmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Søren Valgreen Knudsen.
Han har sammen med en gruppe danske forskere samlet op på en række forskningsprojekter, som blev gennemført under COVID-19-pandemien, for at beskrive de faktorer, der var udslagsgivende for, at det gik, som det gjorde.
Kliniske databaser gav mulighed for at handle hurtigt
I artiklen med titlen “Hope is Not a Strategy: Key Lessons from COVID-19 for Future Health Crises” beskriver forskerne blandt andet, hvordan vores kliniske kvalitetsdatabaser gav tidstro indsigt i udviklingen af COVID-19 i befolkningen og i alle andre sygdomsområder. Det gjorde, at sundhedsvæsenet hurtigt kunne reagere, hvis noget gik i den gale retning:
– Under pandemien skar man for eksempel ned på den planlagte kirurgi. Men data viste, at der også skete en nedgang i akutte operationer, som fx ballonudvidelser, hvilket kunne være en indikation på, at nogle patienter ikke fik tilstrækkelig hjælp i tide. Derfor iværksatte man forskellige tiltag, der medførte, at det hurtigt normaliserede sig igen, fortæller Søren Valgreen Knudsen og tilføjer, at lignende gjorde sig gældende på en række andre kritiske sygdomsområder.
Forskerne beskriver desuden, hvordan sundhedsdatabaserne blev brugt til at udvikle prædiktive modeller til at forudsige belastningen af sundhedssystemet og sikre, at ressourcerne blev brugt de rigtige steder.
Digital infrastruktur og stor offentlig tillid
En anden nøgle til Danmarks succes er ifølge forskerne vores høje grad af digitalisering – herunder ikke mindst CPR-systemet, der sikrede effektiv kontaktopsporing og en smidig udrulning af vaccinationsprogrammerne.
– Hvor andre lande skulle grave i gamle kartotekssystemer, kunne vi i Danmark agere hurtigt og effektivt, hvilket forhindrede mange sygdomstilfælde, siger Søren Valgreen Knudsen.
Mange danskere stiftede også bekendtskab med nye digitale måder at kommunikere med sundhedsvæsenet på. Blandt andet blev videokonsultationer udbredte, og patienter kunne møde lægen hjemmefra i trygge omgivelser uden risiko for smittespredning.
Undervejs i pandemien kom myndighederne løbende med anvisninger om fx afstand og brug af mundbind, og der blev vedtaget love om forsamlingslofter.
– Folk var gode til at følge anvisningerne, fordi de havde tillid til myndighederne. Det var i høj grad betydende for det tempo, hvormed vi kunne vende tilbage til en forholdsvis normal hverdag, fortæller Søren Valgreen Knudsen.
Strukturer i fredstid sikrer robusthed i krisetid
Kombinationen af stærke databaser, en høj digitaliseringsgrad og befolkningens tillid til myndighederne var altså afgørende for, at det danske sundhedsvæsen slap godt gennem COVID-19 pandemien.
Det understreger ifølge Søren Valgreen Knudsen vigtigheden af robuste strukturer, som kan genbruges og videreudvikles, når krisen kommer.
– De systemer, vi udvikler i fredstid, er dem, der gør os i stand til at handle hurtigt og effektivt i krisetid. Det handler ikke nødvendigvis om at have store planer i skuffen, men med en kontinuerlig udvikling og vedligeholdelse af vores eksisterende strukturer, er vi godt rustet til at håndtere fremtidige sundhedskriser, siger han og fortsætter:
– Nøglen til succes ligger i fortsat at styrke infrastrukturen, fremme samarbejdet på tværs af sektorer og værne om den tillid, der binder samfundet sammen. Pandemien har været en prøvelse, men også en værdifuld læring for fremtidens kriseberedskab.
Fakta:
Artiklen “Hope is Not a Strategy: Key Lessons from COVID-19 for Future Health Crises” er publiceret i tidsskriftet “Risk Management and Healthcare Policy”, og kan findes på https://www.dovepress.com/hope-is-not-a-strategy-key-lessons-from-covid-19-for-future-health-cri-peer-reviewed-fulltext-article-RMHP
Forfatterlisten tæller foruden Søren Valgreen Knudsen bl.a. også psykiatridirektør i Region Nordjylland Jan Mainz, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed Inge Kristensen, samt professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Michael Bang Petersen og professor i sundhedsledelse- og politik ved Syddansk Universitet, Mickael Bech.
Kilde : Region Nordkjylland, Foto : Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland