Lokale normeringer i børneinstitutionerne i den bedre ende

Diskussionerne går tit på, om der nu er nok pædagoger til at passe ungerne i de lokale børneinstitutioner.

Nye tal fra BUPL viser, at Skive Kommune indtager en 16. plads den landsdækkende liste med 5,1 børn pr. pædagog i vuggestuerne og 10,1 i børnehaverne. Morsø er nummer 19 på listen med 5,2 børn pr. pædagog i vuggestuerne og 10,4 i børnehaverne. Thisted er på en 51. plads med 5,9 børn pr. pædagog i vuggestuerne og 11,7 i børnehaverne.

Tallene på landsplan er med 7,8 børn pr. pædagog i vuggestuerne og 11,7 i børnehaverne.

Undersøgelsen viser også, at tallene stort set ikke har rykket sig siden 2019. Tallet i børnehaverne er voksen med 0,2 børn pr. pædagog i perioden, mens tallet for vuggestuerne har ligget nogenlunde konstant.

Foto : Thisted Kommune

Forfatter
Top