Onsdag aften afholdt De Konservative på Mors deres årlige generalforsamling. En aften, hvor både tilbageblik og fremtidige mål var på dagsordenen
Et af aftenens højdepunkter var valget af Keld Kortegaard som spidskandidat. Han blev valgt enstemmigt og uden modkandidater. Keld er manden bag det nye samarbejde kaldet ABC-holdet: “Det handler ikke kun om politik, men om teamwork – og vi arbejder alfabetisk for folket!”
Formanden, Henrik Markmøller Bro, tog deltagerne igennem året, der gik – både med alvor og smil på læben. Han mindedes afdøde Søren Pape Poulsen, som stadig står stærkt i partiets historie, og roste partiets nyvalgte landsformand Mona Juul, der blev valgt ved et ekstraordinært landsråd i april
Henrik Markmøller Bro fremhævede også, at det har været et aktivt år med spændende medlemsarrangementer og øget synlighed. Faktisk er der kommet seks nye medlemmer siden oktober.
“Vi glæder os til et travlt år med både kommunal- og regionsvalg. Det vigtigste er, at De Konservative på Mors får markeret sig tydeligt – også gerne med lidt ekstra ABC-krydderi“, sagde han blandt andet.
Udover Keld Kortegaards valg blev den unge og talentfulde Markus Munk Jensen fra Thisted godkendt som fælles folketingskandidat for Thy og Mors.
Og i bestyrelsen blev der også justeret på brikkerne: Efter en årrække takkede Mads Frantsen af som næstformand, og Christel Koch tog over. Jane Aggerholm trådte ind som nyt medlem af bestyrelsen.
Den nye bestyrelse består nu af
- Formand: Henrik Markmøller Bro
- Næstformand : Christel Koch
- Kasserer: Hanne Haaning
- Medlemmer : Loiuise Djurhus og Jane Aggerholm
En optimistisk og energisk Henrik afsluttede aftenen med et smil:
“Lad os tage fat på det nye år med højt humør og masser af konservative værdier. Og hvem ved – måske får vi endnu flere med på C-holdet“, lød det.
Foto : Privatfoto