Håndbold : fantastisk talentudvikling bag enestående bedrift

Danmarks Idrætsforbund hylder de danske håndboldherrer og talentudviklingen i dansk håndbold på baggrund af endnu en fantastisk VM-guldmedalje. En talentudvikling, der starter ude i håndboldklubberne landet over, men også på de lokale håndbold-akademier – blandt andet på Mors.

”VM-guldet hviler på skuldrene at et unikt foreningsliv i håndbolddanmark, tusindvis af engagerede frivillige og ikke mindst et forbund, der konstant formår at udvikle sine talenter i den rigtige retning – og for manges vedkommende mod den ultimative verdensklasse,” siger Hans Natorp, der er formand for Danmarks Idrætsforbund.

Håndboldherrerne lander mandag cirka kl. 15.10 i København, og skal herefter hyldes på Rådhuspladsen i København. Det hele kan følges fra kl. 14.00 på TV2.

Foto : DIF/Ritzau Scanpix

Forfatter
Top