Klimaalliancen Thy får grønt lys til at lave ny visionsplan

En ny visionsplan for udviklingen af Energizone Midtthy er rykket nærmere efter, at Thisted Kommunes udvalg for Erhverv-, Klima- Miljø- og Teknik (EKMT) på mandagens møde indstiller, at arbejdet arbejdet nu kan gå i gang.

Klimalliancen Thy (KAT) udgav i 2021 og 2022 henholdsvis en strategi og handleplan for, hvordan Thy som geografi kan komme i mål med 70 % CO2-reduktion i 2030. Disse dokumenter har været guidende for Thisted Kommunes senere klimastrategi, som bl.a. peger på de strategiske indsatsområder og handlinger, der skal til for, at Thy som geografi kan nå i mål med en netto-nul udledning i 2035.

De nye visionsplan skal skabe en overordnet vision for Energizone Midtthy og se på hvilke tekniske anlæg, VE-anlæg, der med hensyn til natur etc., kan placeres indenfor energizonen. Herudover skal man udpege de potentialer området rummer. Visionsplanen tager samtidig udgangspunkt i det planlagte biogasanlæg samt områdets øvrige projektmæssige muligheder.

Efter vedtagelsen af en godkendt visionsplan kan det konkrete plangrundlag for hvert projekt i energizonen igangsættes med respekt for de overordnede analyser og arealdisponeringen, som er afdækket i visionsplanen. 

Processen for visionsplanen kan benyttes som en metodik for udvikling af øvrige energizoner med et samfundsmæssigt og teknisk perspektiv. Processen kan også virke som “pilot” til at beskrive visioner for en given energizone, hvor der allerede er konkrete henvendelser for udvikling af rammebetingelser og konkrete tiltag. Som f.eks. i Energizone Midtthy og i forlængelse af det allerede godkendte biogasanlæg samt områdets potentialer i øvrigt. Efter vedtagelsen af en godkendt visionsplan kan det konkrete plangrundlag for hvert projekt i energizonen igangsættes med respekt for de overordnede analyser og arealbehov, som er afdækket i visionsplanen. Samme proces og metodik ville dermed kunne bruges i de andre energizoner, herunder energizone Hanstholm, lyder det i sagsfremstillingen.

Proces for visionsplanen
I forslag til Kommuneplan 2025-2037 indarbejdes retningslinjer for energizonerne ved Hanstholm og Midtthy. Retningslinjerne muliggør bl.a. den konkrete planlægning af energianlæg i energizonerne.

“For at realisere de mål, som KAT har identificeret i rapporten “Klimavisioner i Thy”, er formålet med visionsplanen todelt og kan dels bruges som formidlingsværktøj til borgere og dels til at tiltrække investorer og udviklere. Dermed er det gennemsigtigt, hvad planen med energizonen er, og hvad mulighederne indenfor zonen er, fremgår det af sagsfremstillingen.

Den konkrete planlægning af energizoner skal leve op til de af Kommunalbestyrelsen vedtagne temaer for planlægning af energianlæg i energizoner:

A – Lokalt ejerskab.
B – Nabokompensation for gener.
C – Naturhensyn, skovrejsning og rekreative faciliteter.
D – Vedvarende energianlæg skal tænkes sammen med og bidrage til naturforbedring og skovrejsning.

Forventningen er, at visionsplanen for Energizone Midtthy udarbejdes i løbet af 2025 af sekretariatet for KAT og godkendes i KAT Styregruppen. Visionsplanen for Energizone Midtthy forventes at blive politisk behandlet i løbet af 2025. Det forventes, at visionsplanen ikke skal i høring, da den ikke er juridisk bindende. Visionsplanen for Energizone Midtthy kan modificeres i det videre arbejde med udviklingen af de øvrige energizoner, herunder Energizone Hanstholm.

Kilde : Thisted Kommune

Foto : Better Energy

Forfatter
Top