Jonas Vingegaard kørte sig onsdag i den gule førertrøje i Paris-Nice, men det var noget andet, der fyldte efter etapen.
Etapen blev nemlig neutraliseret 44 km. før mål, og etapen skulle aldrig have været genoptaget, mener Vingegaard.
“Jeg er selvfølgelig glad for at være i den gule trøje. Det er ikke det. Men på en eller anden måde synes jeg aldrig, at jeg skulle have været her, for jeg synes ikke, at vi skulle have kørt, siger han til TV 2 Sport og uddyber:
– Det er svært at forklare. Men de lader os køre 12 kilometer på en nedkørsel, hvor vi alle sammen sidder og fryser, man kan nærmest ikke bremse, og man er ved at styrte, fordi man ikke kan røre bremserne. Løbet skulle bare aldrig have været startet igen efter min mening.
Løbet fortsætter til på søndag.
Foto : Team Visma Lease a Bike