Santa Cruz er et dansk orkester, som har spillet livekoncerter i mere end 30 år. Alle fem bandmedlemmer er veletablerede og højt anerkendte musikere og komponister, som har sat kraftigt præg på det danske musikliv på kryds og tværs af genrerne gennem de sidste mange år.
Alligevel bliver de ved med at mødes og udfordre hinanden i deres helt specielle udgave af fusionsmusikken. Hver bidrager med det, de kan indenfor jazz og rock, og det bliver kombineret med gode melodier og fantastiske soloer.
De er musikalske legekammerater i et univers af rock, jazz og det indimellem. Enhver, der har oplevet en livekoncert med bandet, vil ikke være i tvivl om, at de elsker det!
Santa Cruz spiller med overbevisende energi og en kæmpe lyst til at spille koncerter, hvor de med jævne mellemrum er rundt i landet på turnéer. Både for at præsentere de bedste af deres ældre numre og for at mærke musikken vokse og udvikle sig sammen med publikum.
Glæd dig til denne koncert med Santa Cruz som bliver en musikalsk legestue på højeste niveau!
Line up
Poul Halberg, guitar
Frans Bak, keyboard
Hans Ulrik, saxofon
Bo Stief, bas
Klaus Menzer, trommer
Jazz i Thy præsenterer Santa Cruz lørdag den 5. april kl. 20 i Plantagehuset
Der kan tilkøbes billet til jazzbuffet senest torsdag den 3. april. Maden leveres af Café Baghuset og serveres i caféen i Plantagehuset kl. 18.15.
Foto : Pressefoto