Morsø Gymnasium har nogle af landets absolut bedste rammer, når der kommer til at kombinere en gymnasial uddannelse med sport.

– Det håndboldmiljø, der er på Mors, fås ikke andre steder, lyder det fra Rasmus Henriksen fra Hobro. Han er en af de over 150 unge, der kombinerer en uddannelse med deres passion for sport på Mors. De kommer fra hele landet – flest fra lokalområdet.

De lokale kollegier er fyldt op med sportsglade og lærelystne unge. En af dem er Rasmus Henriksen, der går i 2.g på Morsø Gymnasium og spiller på HF Mors’ ungdomshold U18. Han flyttede til Mors efter at have overstået 1.g i Randers i sommers.

Drømmen om at leve af håndbolden
Rasmus er ambitiøs både med skole og håndbold, og han knokler for at blive bedre hele tiden. Hans idol er tidligere landsholdsmålmand Kasper Hvidt, og Rasmus vil gerne gå i hans fodspor. Han ved, det kræver, at han forfølger sine drømme.

– Jeg vil gerne kunne tjene penge på at spille håndbold og gerne internationalt. Jeg kunne godt tænke mig at komme til udlandet helst i Bundesligaen og også at blive 1. målmand på landsholdet, siger Rasmus.

Rasmus’ første mål er at blive professionel og spille for et ligahold. Efter et år i Randers HH besluttede han og hans kammerat, fløjspilleren Frederik Bjerre, sig for at rykke teltpælene op og tage til Mors, hvor ligaholdet Mors-Thy har hjemme. Her kom de begge på HF Mors’ U18 hold.

Støtte fra forældrene
Rasmus og Frederik har været venner siden de var små, og det var Frederik, der vækkede Rasmus’ interesse for håndbold. Frederik tog Rasmus med til både fodbold og håndbold, da de var otte år, men det var håndbolden, der fangede, husker Rasmus. Holdet manglede en målmand, og snart fandt Rasmus ud af, at det havde han talent for.

– Det var lysten til at have en bold i hånden og bruge hovedet. Målmand, det er lidt håndbold kombineret med gymnastik, smidighed også lidt fodbold og akrobatik, så det er en kombination af mange ting, forklarer Rasmus.

Selvom hans forældre ikke har erfaring med håndbold, bakker de ham 100 procent op. De har støttet ham i at flytte til Mors, selvom hans mor synes, det er lidt langt væk. Men det gode miljø og de faste rammer omkring håndbold og skole gør forældrene trygge ved at sende ham afsted.

– De siger, du skal gøre det, du vil. Du skal selvfølgelig passe skolen, men du skal også gå den vej med håndbold. De kan godt se, at jeg går op i det, og de kan godt se, at jeg er dygtig til det, fortæller Rasmus.

Træning og skole passer perfekt sammen
Gymnasiet, håndboldklubben og Sports College Mors koordinerer skole, træning og aktiviteter i det daglige. Selvom det kræver disciplin at tage en studentereksamen ved siden af seriøs håndboldtræning, oplever Rasmus, at det er blevet lettere at nå både skole og træning, efter han er kommet til Mors.

– I Randers snakkede skolen og håndboldklubben slet ikke sammen. Heroppe er alt bare en stor enhed. Alle snakker sammen, alle kender alle. Hvis man ikke passer skolen, kan man heller ikke komme til håndboldtræning. Det er godt, synes jeg, for det hele skal ligesom hænge sammen. Collegetræning og morgentræning – det hele passer perfekt, og det er lagt ind i skemaet. Det er mindre stressende og der er mere tid til lektier, siger Rasmus.

Han bor sammen med Frederik og de andre håndboldkammerater på Sports College Mors. Det ligger tæt på, så de kan gå både i skole og til træning i hallen, og det sparer tid i Rasmus’ travle hverdag.

Fire dage om ugen træner han håndbold, og derudover spiller han kamp. Han træner også med de andre elever på Sports College Mors to gange om ugen, og han styrketræner og laver smidigheds- og balanceøvelser mindst to-tre gange hver uge.

På Sports College Mors er der ansat træner, fysioterapeut og ”madmor”, og der er også tilknyttet en sportskoordinator fra Morsø Gymnasium, som eleverne kan kontakte, hvis de har brug for hjælp til planlægning, en udvidet deadline for opgaver eller hjælp til lektierne.

Tredjemålmand på ligaholdet
Udover at være en nøglespiller hos HF Mors, er Rasmus tredjemålmand på Mors-Thy ligaholdet, selvom han endnu ikke spiller senior. Det betyder, at han skal med til kampene, hvis en af de andre to målmænd bliver skadet, og han træner med ligaholdet et par gange hver måned.

Rasmus er godt klar over, at han med sine 186 centimeter ikke er en stor målmand. Men han lader sig ikke slå ud af, at han ikke passer ind i idealet. Han vil være den bedste, og idolet Kasper Hvidt er heller ikke høj, til gengæld var han formidabel til at lukke målet af for modstandernes bolde.

Han ved godt, en karriere som professionel kræver hård træning, og hvis noget går galt, og Rasmus kommer til skade, skal han tænke på en anden karriere end håndbolden. Derfor betyder det også noget for ham at få en studentereksamen. Den kan han bruge til at læse til fysioterapeut eller måske politimand.

– Jeg vil gerne tage den samfundsvidenskabelige vej. Jeg vil gerne have med mennesker at gøre – ikke så meget med tal og sådan noget, siger Rasmus.

Han erkender, at selvom han skal virke hård og skræmmende som målmand, har han en blød side sammen med sin familie og de mennesker, han holder af.