Børns brug af mobiltelefoner i skolen er et af tidens mest omdiskuterede emner. En ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet af danske skolers mobilregler viser, at selvom de fleste skoler indfører reglerne for at mindske forstyrrelser i timerne, viser den største gevinst sig i elevernes sociale samvær.

Andreas Lieberoth, adjunkt ved DPU og Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet, har i den hidtil mest komplette kortlægning af sin art undersøgt forskellige mobilregler og deres effekter på 600 skoler i Danmark. Resultaterne offentliggøres nu i rapporten: “Skærm – skærm ikke?”.

– Skoler laver regler for at få ro i timerne, men den store vinder er børnenes sociale samvær, siger Andreas Lieberoth og fortsætter:

– Skærmrestriktive regler er ganske vist effektive til at mindske forstyrrelser i timerne, men de giver også en mærkbar social gevinst på mange skoler. Det er dog ligegyldigt, om telefonerne er låst inde, eller om eleverne kan få fat i dem ind imellem. Det vigtigste for gode resultater er, at dagen har skærmfrie perioder.

Over 80 procent af skolerne i Danmark har i dag enten formelle mobilpolitikker, fastsat af ledelsen, eller fælles mobilregler og principper eller er ved at udarbejde dem.

– De forskellige tilgange giver meget forskellige effekter. Én model kan hjælpe med det sociale, en anden kan skabe mere ro, mens en tredje bedst hjælper med at opbygge digitale kompetencer, siger Andreas Lieberoth.

Anbefalinger til skolers mobilpolitik
På baggrund af undersøgelsen fremsætter rapporten fire konkrete anbefalinger til skoler, der vil udvikle deres mobilpolitik.

Tænk både praktisk og digitalpædagogisk
Mange mobilregler sigter kun efter at begrænse mobilernes forstyrrende effekter, men afskærer på den måde lærerne fra at lære børnene gode digitale vaner og kompetencer og vise dem tillid. Find den rette balance imellem problemløsning og (ud)dannelse:

Børn og klasser er forskellige
Det kan være fristende at lave de samme regler for hele skolen, men det er et kulturelt og udviklingspsykologisk faktum, at der er stor forskel på seksårige og sekstenårige. De har helt forskellige pædagogiske behov og lever i helt forskellige relationer til teknologi. Skal skolens politik rumme dette, eller er det rarest med klare linjer?

Start med “hvorfor?”
Forskellige mobilmodeller har forskellige effekter. Valget af én model kan hjælpe med det sociale, mens en anden skaber mere ro, og en tredje bedst hjælper med at opbygge digitale kompetencer. Når man som skole vælger regler, bør første tanke ikke være den praktiske løsningsmodel, men hvad det er, man ønsker at opnå på sin skole.

Bring viden i spil
Brug god solid viden i beslutningsprocessen. Vær på vagt over for den ofte ophedede og sort/hvide mediedebat og find en god balance imellem praktiske erfaringer hos lærerne (som altid kender eleverne bedst) og troværdig viden, og husk at med forskning er ét studie aldrig nok.

Arkivfoto