Regeringens udspil til en sundhedsreform, som blev præsenteret onsdag formiddag, sikrer ifølge regeringen selv bedre sammenhæng og nærhed i danskernes sundhedsvæsen.
– Og samtidig sikres akutfunktionen på det lokale sygehus i Thisted, fortæller Venstre’s Torsten Schack Pedersen, der er valgt til Folketinget i Thisted-kredsen
Regeringens udspil indeholder bl.a. en Nærhedsfond på 6 mia. kr. der bl.a. skal bruges på flere sundhedshuse, flere akutberedskaber og flere uddannelsesstillinger i almen medicin. 21 sundhedsfællesskaber skal sikre en langt bedre sammenhæng i sundhedsindsatsen mellem sygehuse, kommuner og almen praksis.
– Jeg synes klart, at regeringens udspil giver mange gode svar på udfordringerne i vores sundhedsvæsen. Rigtig meget er blevet forbedret siden 2001,hvor Venstre satte patienten i centrum. Venstre igangsatte en tiltrængt modernisering af sundhedsindsatsen med klare patientrettigheder, behandlingsgaranti og frit valg. Men fremtidens udfordringer kræver nye tiltag. Det synes jeg bestemt, at regeringens udspil giver gode svar på, siger Torsten Schack Pedersen.
– Vi har de sidste tre år ad to omgange øget optaget på lægeuddannelsen i Aalborg. Nu tager vi næst skridt og uddanner 2.000 ekstra sygeplejersker de kommende år. I dag er en god dag for sundhedsvæsnet og nuværende og kommende patienter, slutter folketingsmedlemmet.