Onsdag formiddag fremlagde regeringen sit længe ventede sundhedsudspil, og det fik en blandet modtagelse hos de lokale borgmestre.
Og udspillet blev lunkent modtaget hos den socialdemokratiske borgmester i Thisted, Ulla Vestergaard:
– Jeg synes, at der er rigtig meget i det her, der lyder som noget skrammel. Der er vel ikke nogen hverken borgere eller politikere, der kan være uenige i, at der skal være et samarbejde mellem sundhedsvæsenet, kommuner og almen praksis, men det arbejde kunne man ligeså godt have givet mulighed for i de rammer, der er nu, siger hun til TV MIDTVEST.
På borgmester-kontoret på Mors er modtagelsen anderledes positiv hos Venstre-borgmester Hans Ejner Bertelsen:
– Det, at vi får fjernet regionerne som et led imellem, og det, at vi får kommunerne tættere på, som jo allerede løfter rigtig meget i det nære sundhedsvæsen, det er en styrke, siger han.
Du kan læse mere om de enkelte borgmestre’s mening om sundhedudspillet på TV MIDTVEST’s hjemmeside.