Nu kan du bestille en betjent online

I december måned lancerede det danske politi, herunder de enkelte politikredse, en ny hjemmeside.

Samtidig med at den nye hjemmeside gik i luften lanceredes initiativet “Bestil en betjent”. Initiativet går ud på, at borgere over hele landet nu kan bestille en betjent til færdsels- og forebyggelsesrelaterede indsatser.

– Vi ser ’bestil en betjent’ som en investering i borgernes tryghed, fordi vi skaber en platform, der giver endnu bedre muligheder for at kontakte politiet direkte med et ønske eller en konkret bekymring. Jeg tror på, at den nye kontaktflade mellem os og borgerne vil skabe mere tryghed i lokalområderne og øget sikkerhed på vejene, siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg ien pressemeddelelse.

I løbet af den første måned har politiet modtaget over 100 bestillinger – langt de fleste er på færdselskontroller. Politiet forventer, at antallet af bestillinger vil stige væsentlig i takt med, at borgerne bliver mere bevidste om ordningen.

Når man via www.politi.dk/bestilenbetjent har lavet sin bestilling, vil man inden for 14 dage blive kontaktet af politiet som giver en tilbagemelding på, om bestillingen kan imødekommes eller ej. Herefter kan der gå op til 30 dage, fra man har indsendt bestillingen, til politiet har gennemført indsatsen.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top