Thisted Kommune har netop givet en bevilling på 3,1 millioner kroner til Søsportscenter Vilsund som samtidig bliver en del af Cold Hawaii Inland.
De mange penge skal bruges på at renovere to store bygninger på det gamle værftsområde i Vilsund, som skal bruges til foreningsaktiviteter i forbindelse med søsport.
Med Cold Hawaii Inland sigter man efter, at en række områder omkring Thys limfjordskyst og Vandet Sø med forskellige tilbud vil gøre Thy til et nationalt centrum for frilufts- og vandaktiviteter.