Kører du rundt uden ansvarsforsikring?: Nu klapper fælden

Kører du rundt uden en lovpligtig ansvarsforsikring? Hvis ja; så er der post på vej.

23.400 danskere risikerer at skulle betale 250 kroner om dagen, indtil de har fået købt en passende forsikring eller afleveret nummerpladerne til deres køretøj. Også selvom de aldrig sætter sig bag rattet. Det skriver DR Nyheder.

Pr. 1. januar trådte en ny lov vedrørende manglende lovpligtig ansvarforsikring i kraft, men gebyrerne vil først blive opkrævet fra og med i dag.

Hidtil har straffen for at køre uden en lovpligtig ansvarsforsikring været en bøde og en klipning af nummerpladerne. Hvis man altså blev stoppet af politiet.

Men nu klapper fælden altså, uanset om man bliver stoppet eller ej.

Forfatter

Related posts

Top