Robotvirksomheden BILA har netop indgået et samarbejde med software- og dataanalysevirksomheden Blackbird om den optimale løsning titil indsamling af værdifuldt data, og dermed hjælpe kunder med at optimere deres produktion.
Med mere end 30 års erfaring har BILA oparbejdet enestående viden om automatisering og de tilhørende processer og forretningsgange. Med BILA DataPower er det nu muligt på en nem og hurtig vis at få dataopsamling på produktionsanlæg og få adgang til værdifulde forbedringsinformationer på mobilen.
Samarbejdet mellem BILA og Blackbird beror på et fælles værdisæt om at kunne tilbyde fremstillingsindustrien løsninger der øger konkurrencedygtigheden. I samarbejdsrelationen vil BILA vil stå for distribution, salg og service af BILA DataPower, mens Blackbird vil stå i spidsen for udviklingen.
– Aftalen med BILA er et kæmpe boost for Blackbird, og kombinationen af vores salg- og supportorganisationer vil gøre os til det største løsningsteam i relation til digitaliseringen af dansk industri, fortæller Finn Hunneche, CEO fra Blackbird.
Plug-and-play løsning
BILA DataPower er en plug-and-play løsning, der opsamler produktionsdata fra produktionsanlæg og viser en status på produktionen, hvor som helst og når som helst. Her er det blandt andet muligt at se produktionslinjens effektivitet, dens nedetid og årsagerne dertil. Alt hvad det kræver for at komme i gang med BILA DataPower er tilslutning af strøm og en sensor – og typisk klares
installationen på under en time.
BILA’s Product Manager, Thomas Ording, er begejstret for samarbejdet med Blackbird og har kun rosende ord tilovers for løsningen:
– Med BILA DataPower er der ikke behov for tekniske indgreb og dyr montering på produktionsanlægget. Der er heller ikke brug for IT-involvering, da BILA DataPower selv kan sende data til en sikker server – ligesom din elmåler derhjemme.
Løsningen er meget attraktiv, da den ikke har de traditionelle økonomiske barrierer for at komme i gang med dataopsamling. Den har minimale installationsomkostninger, giver informationer om
dit produktionsapparats effektivitet, og hvor der skal forbedres for at øge indtjeningen.
– Jeg oplever, at rigtig mange virksomheder har et helt basalt behov for at komme hurtigt i gang med dataopsamling uden de store armbevægelser – og netop derfor lancerer vi nu BILA DataPower, slutter Thomas Ording.
Arkivfoto: BILA