Skolevalg: Venstre vinder i både Thy og på Mors

Landets 8., 9. og 10. klasseelever har talt. Danmark er blåt, hvis det alene er op til de unge. Socialdemokratiet er landets største parti – også i Region Nordjylland.

Efter tre ugers Skolevalg kulminerede det hele torsdag aften med en stor valgfest på Christiansborg, hvor valgresultaterne fra landets regioner tikkede ind i Landstingssalen til store jubelbrøl fra ungdomspolitikerne.

I løbet af dagen havde 63.463 elever fra 8., 9. og 10 klasser landet over været forbi stemmeboksen for at sætte deres kryds ved det parti, som de er mest enige med.

I Region Nordjylland vinder Socialdemokratiet Skolevalget 2019 med 22,5 procent af stemmerne, Venstre fik 21,3 procent, mens Det Konservative Folkeparti kommer ind på en tredjeplads med 12,6 procent.

Lokalt på Mors blev Venstre det største parti med 38% af stemmerne, mens Socialdemokratiet måtte nøjes med godt 19% af stemmerne som det parti der fik næstflest stemmer.

I Thisted Kommune forholder det sig anderledes. Ganske vidst fik Venstre flest stemmer (24%), men Socialdemokratiet må med sine godt 17% af stemmerne se sig slået på andenpladsen af Dansk Folkeparti der sikrede sig næsten 20% af de unges stemmer.

På landsplan fik blå blok samlet set 51,2 procent af procent af stemmerne mod 48,8 procent til rød blok.

Find det samlede overblik for valgresultaterne på landsplan her: www.skolevalg.dk

Foto: KL

Forfatter
Tags

Related posts

Top