Cyklistforbundet: -Fortæl os, hvor det er utrygt at cykle

Findes der steder i dit lokalområde, hvor det er utrygt at cykle?

Cyklistforbundet opfordrer i forbindelse med udspillet Cykelland.nu cyklister over hele landet til at melde stederne ind på nyt interaktivt kort.

Foreløbigt har hundredevis af danskere fulgt op på Cyklistforbundets opfordring og indrapporteret utrygge cykelstrækninger:

– I Danmark roser vi ofte os selv for vores stærke, danske cykelkultur. Men den er ikke kommet af sig selv. Og den forsvinder, hvis vi ikke passer på den. Vi skal handle nu, hvor færre og færre danskere cykler. Vi skal gøre det for vores egen, vores børns og klodens skyld, siger direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Alle indrapporteringer vil senere på året blive taget videre til de relevante politikere. Initiativet er en del af Cyklistforbundets arbejde for cyklisters trafiksikkerhed.

Cyklistforbundets fire forslag i udspillet Cykelland.nu: 
– Give kommunerne lettere adgang til at indføre 30 km/t-zoner på udvalgte strækninger med mange cyklister og fodgængere
– Give 25.000 danskere tilskud til en elcykel
– Give cykelpendlere en skattefordel i form at et særligt transportfradrag for at vælge cykel frem for bil
– Oprette en national cykelpulje af anselig størrelse for at sikre flere og bedre cykelstier (2 kr. til cykelinfrastruktur for hver 100 kr., der går til bilinfrastruktur).

Læs mere på www.Cykelland.Nu

Foto: Rådet for Sikker Trafik

 

Forfatter

Related posts

Top