Alternativets spidskandidat i Nordjyllands Storkreds til det kommende folketingsvalg, Susanne Zimmer, gæster plantagehuset i Thisted til et dialogmøde i aften fra kl. 19.
– Jeg glæder mig til at fortælle lidt om mine mærkesager, men først og fremmest glæder jeg mig til dialogen, og jeg er sikker på, at jeg får nogle gode pointer med hjem. Jeg har gode erfaringer med, at debatten bliver god på sådanne møder, og det er dem, vi bliver klogere af, siger Susanne Zimmer.
På mødet deltager også Alternativets lokale folketingskandidat, Gustav Sieg Sørensen, og Alternativets repræsentant i Kommunalbestyrelsen i Thisted, Joachim Plaetner Kjeldsen.
Mødet giver borgerne i Thy og Hannæs mulighed for at stille spørgsmål, komme i dialog og bidrage med inputs til folketingskandidaterne. Dialogmødet er åbent for alle, og det er gratis at deltage.
Foto: Privatfoto