Registreringsafgiften på biler er blevet sænket flere gange siden folketingsvalget i 2015, men fra 1. april kan en stor del af de nye biler blive dyrere.
Sådan lyder det fra bl.a. bilejernes organisation FDM. Det skriver TV2.dk.
Årsagen er en ny måde at beregne bilernes brændstofforbrug.
For en hel del biler betyder det, at de på papiret kommer til at køre kortere på literen. Og da registreringsafgiften blandt andet belønner god brændstoføkonomi, bliver mange biler dyrere.
– Vi har i forvejen en høj registreringsafgift og betaler rigeligt til statskassen i skatter og afgifter, så det er ikke godt, at priserne stiger. Vi håber, at politikerne griber ind inden 1. april, siger forbrugerøkonom hos FDM Ilyas Dogru.