Statens Serum Institut opfordrer danskerne til at blive vaccineret mod mæslinger, hvis man ikke allerede er vaccineret eller har haft sygdommen tidligere.

Hvis man er blandt dem, der ikke kan huske, om man tidligere har haft mæslinger eller fået vaccinen, så kan man roligt gå til lægen og få det gjort alligevel. Det fortæller afdelingslæge på Statens Serum Institut Peter Henrik Andersen.

– Hvis man er i tvivl, så er det bedre at vaccinere end at lade være. Skulle man allerede være immun, så sker der ikke noget ved at vaccinere. Vaccinen vil bare blive neutraliseret af ens immunsystem. Der er ikke nogen risiko ved at vaccinere en, der allerede er beskyttet, siger han.

5 smittede i februar
Opfordringen fra Statens Serum Institut kommer, efter at der mandag blev konstateret to nye tilfælde af mæslinger i Danmark. Det bringer det samlede antal op på fem smittede alene i februar. Derfor er der ifølge instituttet tale om et udbrud.

Det er dog langt de fleste danskere, der er immune over for mæslinger.

Ifølge Peter Henrik Andersen har personer født før 1975 med stor sandsynlighed haft sygdommen, mens årgangene efter 1987 er blevet vaccineret.

Til gengæld er der større usikkerhed blandt personer født mellem 1975 og 1986.

– Nogen blev vaccineret og nogen fik sygdommen. Vi ved ikke, hvor god beskyttelsen er blandt dem.

– Men vi ser en del tilfælde blandt personer i 20’erne og 30’erne. Det tyder på, at der er dårligere beskyttelse i denne aldersgruppe, siger Peter Henrik Andersen.

Statens Serum Institut oplyser, at der er rigeligt med MFR-vacciner, der blandt andet beskytter mod mæslinger, på lager samt en stabil vaccineforsyning.

I dag får spædbørn MFR-vaccinen, når de er omkring 15 måneder gamle. Vaccinen beskytter også mod røde hunde og fåresyge.

Facts om mæslinger
* Mæslinger skyldes smitte med et morbillivirus.

* Virusset er meget smitsomt og kan overføres gennem luften og direkte kontakt med kropsvæsker som for eksempel snot.

* Forløbet af mæslinger kan variere fra et relativt mildt forløb med udslæt og feber til alvorlig komplikationer med betændelse af hjernehinderne.

* Ved smitte minder de første sygdomstegn om en svær forkølelse med hoste og høj feber. Efter 3-4 dage ses bedring, men bedringen er kun midlertidig.

* Efter få dages bedring kommer der typisk en forværring med en ny feberepisode ledsaget af udslæt. Det er i forbindelse med den anden fase at der kan komme komplikationer.

* Der findes ikke en specifik behandling rettet mod mæslingevirusset. Behandlingen består i lindring af symptomerne samt behandling af komplikationer.

* I de mest alvorlige tilfælde er mæslinger livstruende, og i udviklingslandene er mæslinger en vigtig årsag til børnedødsfald.

* I Europa ender hvert fjerde til femte mæslingetilfælde i barnealderen med hospitalsindlæggelse.

Kilde: Statens Serum Institut

/ritzau/