Kraftigt blæsevejr med vindstød af stormstyrke på vej

Et kraftig blæsevejr har kurs mod landet. Det får vi at mærke både torsdag og fredag, hvor det vil blive særdeles blæsende.

Prognosemodellerne er fortsat uenige om, hvor kraftig vinden bliver, men til gengæld er det sikkert, at det bliver mest blæsende over den nordvestlige del af Jylland. Det skriver TV2 Vejret.

Risko for stærk storm i vindstødene
DMI udsendte onsdag aften et opdateret varsel om risiko for voldsomt vejr. I Nordvestjylland er varslet pt. gældende fra kl. 06 fredag morgen og gælder frem til fredag eftermiddag kl. 14.

Vindstød af stormstyrke medfører, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.

Især i Nordvestjylland vil vindstødene nå stormstyrke mange steder. Især langs kyststrækningen mellem Hanstholm og Skagen, kan middelvinden nå stormende kuling med vindstød af stormstyrke – eller endda stærk storm hvilket svarer til 28,5-32,6 m/s, skriver TV2 Vejret.

Foto: Ole Vognstoft

Forfatter

Related posts

Top