De Konservative i Thisted Kredsen har taget imod den netop præsenterede nye trafikplan med blandede følelser.
Kritikken lyder blandt andet på, at der mangler fokus på A26/A34.
– Det er desværre mere reglen end undtagelsen, at vi bliver overset i Thy Mors, når det gælder prioritering af vejnettet, siger folketingskandidat Torben Overgaard.
Han har fuldt forståelse for det muliges kunst under forhandlingerne om aftalen – og ovenikøbet i et valgår.
– Men jeg må også sige, at det er uskønt at se, at de siddende lokale folketingsmedlemmer ikke har gjort fælles front. I stedet bruger de tid på at kaste skidt efter hinanden efterfølgende. Det er vigtigt, at de lokale politikere står sammen på tværs af partierne, hvis vi skal have båret noget igennem på Christiansborg, siger Torben Overgaard