Lokal skolepatrulje vinder fotokonkurrence

Først gik Hurup Skoles skolepatrulje videre til den landsdækkende konkurrence om at blive Årets Skolepatrulje, og nu er turen så kommet til Tingstrup Skole der netop har vundet en fotokonkurrence.

For at give skolepatruljerne et ekstra skulderklap har Rådet for Sikker Trafik og LB Forsikring netop afholdt en fotokonkurrence for skolepatruljerne. Skolepatruljerne har skulle tage et kreativt foto af dem selv for at være med i konkurrencen.

Nu er der udvalgt ti vindere – to i hver region. Og her i området er det skolepatruljen på Tingstrup Skole, der har vundet. Skolepatruljen vinder 5.000 kroner for deres foto, og pengene kan eleverne sammen med færdselskontaktlæreren bruge til fælles aktiviteter. Det kan fx være en tur i biografen, til bowling eller et tivolibesøg eller til varm kakao på de regnfulde og kølige morgener.

Forfatter

Related posts

Top