HF Mors er blevet kåret til Året Forening i Jydsk Håndbold Forbund (JHF) Kreds 2. Hædringen er et resultat af en fantastisk år med fremgang på flere parametre.
– Vi er utrolig stolte over og glade for at vi er blevet kåret til årets forening af JHF Kreds 2. Vi er en stor forening og vi har rigtig mange fantastiske trænere og frivillige ledere, som gør en forskel for en helt masse børn og unge mennesker i området på og omkring Mors. Uden disse fantastiske støtter, ville det ikke være muligt at drive den forening som vi driver i dag. Vi har også en bred skare af sponsorer, som støtter op om os og som vi håber vores medlemmer også støtter op om, så vi sammen kan stå stærke i fremtiden også og blive ved med at være en forening med plads til alle og som udvikler sig, også i årene der kommer, siger Bent Thomsen.
HF Mors deltager aktivt i JHF Kreds 2’s netværk på Mors, hvor foreningen i samarbejde med IF Nordmors, VIF Mors og Morsø HK, forsøger at lave aktiviteter til glæde og gavn for alle børn og unge på Mors.
Foreningen er også i dette forum bevidst om sin rolle og forsøger på mange måder at sprede håndbolden ud i alle området, så de mindre haller og byer også får mulighed for at få en ”bid” af kagen. Det betyder bl.a samarbejde med VIF Mors på pigesiden, og at der er spillet hjemmekampe i både Midtmors Sport i Øster Jølby og i Nordmorshallen i Sejerslev.
I alt 36 turneringshold, over 500 medlemmer og over 100 frivillige er tillknyttet HF Mors.