Politiet bekræfter flere anmeldelser om mulige børnelokkere i Nykøbing

Midt- og Vestjyllands Politi bekræfter, at have modtaget flere anmeldelser om mulige børnelokkere der er på spil i Nykøbing.

Som tidligere beskrevet, var der i første omgang tale om to tilfælde af mistænkelig adfærd med en mørkeblå varevogn med gule nummerplader involveret, men nu fortæller lokalpolitiet i Thisted, at der er tale om endnu et tilfælde:

– Vi har tre tilfælde nu. Det er vi selvfølgelig lidt trætte af, men vi arbejder videre med det, fortæller politikommissær Jørgen Jensen.

De tre børn, der alle er blevet forfulgt af fire mænd med anden etnisk udseende en dansk, og som alle var maskerede med en form for bandana for ansigtet, er en 11-årig pige og to 11-årige drenge.

Det lykkedes alle tre børn at løbe fra de ukendte mænd og tilkalde hjælp.

Episoderne skulle være sket på Jernbanegade og omkring legepladsen på MC Holms Skole. Den mørkeblå varevogn er blevet set i forbindelse med alle tre episoder.

 

 

 

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top