Løvbjerg Supermarked A/S har netop afsluttet regnskabet for 2018.
Både omsætningen og bundlinjen viser en meget flot vækst for den lokale købmand i Nykøbing.
– Faktisk har resultatet og omsætningen har aldrig været bedre i Nykøbing, udtaler en stolt og meget tilfreds købmand Bjarne Smedegaard.
Løvbjerg Supermarked A/S, der tæller i alt 15 butikker, oplyser aldrig tal fra hverken omsætning eller resultat:
– Men jeg kan da tilføje, at vi endte året som kædens største butik målt på både omsætning og indtjening, siger Bjarne Smedegaard.
Han fortæller også, at der har været vækst i alle butikken afdelinger, men at især afdelingerne for frugt & grønt og blomster har oplevet stor fremgang.
Bjarne Smedegaard peger på to væsentlige faktorer der ligger til grund for successen:
– En meget succesfuld ombygning, der virkelig har givet luft, plads og orden i butikken samt et meget servicemindet og stabilt personale.
Foto: Christian Kjeldsen