Nyt genbrugscenter i Hanstholm snart klar til indvielse

Det nye genbrugscenter i Hanstholm er ved at være færdigt, og om små tre uger indvies det officielt. Samtidig åbner pladsen for 24-7 ordningen.

Det nye genbrugscenter indvies fredag d. 12. april hvor borgmester Ulla Vestergaard og udvalgsformand Esben Oddershede vil holde taler og klippe snoren fra kl. 11.

Efter den officielle indvielse vil der være pølser og vand til de fremmødte.

Medarbejdere fra Affaldssektionen i Thisted Kommune vil også være til stede på pladsen, og er klar til en snak snak om 24-7 ordningen, appen “Affald Thy”, Genbrugs-ekspressen, sortering af madaffald m.m.

Sidste åbningsdag på det nuværende genbrugscenter vil være den 10. april idet der holdes flyttedag den 11.april.

Forfatter
Top