Lægemangel i yderkommunerne er tredoblet under Lars Løkke

Siden Lars Løkke Rasmussen kom til magten i 2015, er antallet af patienter i landets 30 yderkommuner, der ikke har adgang til egen fast læge, tredoblet.

Fra 31.000 i 2015 til nu 93.000 patienter. Det viser nye tal, som Praktiserende Lægers Organisation har trukket for DR Nyheder i det såkaldte yderregister under Sundhedsdatastyrelsen.

Patienterne er i stedet henvist til lægebehandling på de såkaldte udbuds- og regionsklinikker, der de senere år er skudt op flere steder rundt om i landet.

Det er et kæmpe samfundsproblem, mener Christian Freitag, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

– Når det særligt rammer nogle geografiske områder, som er langt fra byerne, så er det ekstra hårdt. Der er mange, der ikke har så højt et uddannelsesniveau og som ikke forstår at bruge sundhedsvæsenet på den måde, andre mennesker forstår at bruge det. Så det forstærker problemet, at det lige er i de områder, der især mangler læger, siger han.

Forfatter

Related posts

Top