Dragsbæk-brandet Naturli’ er netop for andet år i træk blevet offentliggjort som hovedsponsor til Alive Festival 2019.
Det har parterne valgt at fejre med en intimkoncert med Jonah Blacksmith Trio i Thy Huset i påsken, nærmere bestemt den 20. april.
– Naturli’ passer super godt med Alives’ værdier og særligt deres fokus på en mere bæredygtig verden er spot-on, udtaler en stolt Christian Søndergaard fra Alive Festival.
Naturli’ glæder sig også over at indgå i samarbejdet omkring et hovedsponsorat for Alive Festival.
– Alive Festival er efter vores opfattelse et vigtigt kulturelt tilbud, og har samtidig en profil der passer perfekt til Naturli’. Fokus på bæredygtighed og forankring i det lokale samfund, er værdier vi gerne vil støtte op omkring. Der er i stor grad sammenfald mellem Alive Festivals gæster og de fantastiske kunder vi har i Naturli’, og derfor er det relevant for os at være til stede på festivalen, fortæller direktør Christian Munk.
Til fejringen i Thy Huset vil gæsterne have mulighed for at smage Naturli’s og Ismejeriet Thy’s veganske produkter, købe den officielle Alive Festival T-shirt fra tøjbrandet ELSK samt drikke en lokal øl fra Thisted Bryghus.
Du kan finde din gratis-billet til festen HER – Vær opmærksom på, der er begrænset med billetter.
Alive Festival løber af stablen d. 15-17. august.