Tvivler på at Gasværksvej bliver klar til Kulturmødet

– Det vil være en glædelig overraskelse, hvis Gasværksvej når at blive klar til Kulturmødet i august. Men nu sætter vi i hvert fald skub i processen.

Sådan siger Meiner Nørgaard (DF), formand for udvalget for teknik og miljø til Morsø Folkeblad.

I sidste måned proklamerede han ellers, at Gasværksvej – der under Kulturmødet Mors i slutningen af august omdannes til Kulturvejen- ville nå at blive klar med ny belægning. Men det kommer næppe til at ske.

Hvert år i august forvandles Gasværksvej til ”KulturVejen”, der forbinder Kulturmødets centrale plads med resten af byen. Men KulturVejen forbinder også vejens beboere med Kulturmødet – og med hinanden. Pressefoto

For selvom skitsen til arbejdet har ligget klar i mindst 6 måneder, er opgaven først nu blevet sendt i udbud.

Arbejdet omfatter etablering af en næsten niveaufri belægning af asfalt og flister.

Meiner Nørgaard forventer, at asfaltbelægningen vil være klar til Kulturmødet Mors den 22. august og selvom arbejdet næppe vil være tilendebragt lover han, at Gasværksvej ikke kommer til at ligne en byggeplads når mere end 20.000 kulturinteresserede gæster besøger byen.

Foto: Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top