Læserbrev af
Ib Poulsen (MF), Fiskeriordfører for Dansk Folkeparti.

Advokat Lars Espersen har forfattet et indlæg til JP, 24. april om hans syn på dansk fiskeri.

Indlægget kommer fra selvsamme person, som tre gange har sendt mig et brev på vegne af en af sine klienter. En af de såkaldte kvotekonger fra Thyborøn. I brevet stod, at hvis jeg ikke undskyldte, at jeg følte mig truet af vedkomne fisker, så ville afsenderen overveje at hive mig i retten. Jeg kan selvfølgelig ikke straffes for, hvad jeg føler.  Den holder ikke i retten. Det burde Lars Espersen vide, når nu han er på kvotekongernes lønningsliste som netop advokat. At retsforfølge folk på baggrund af, hvad de føler er ikke den eneste ting, der peger i retning af, at Lars Espersen skal tilbage på skolebænken. For i hans indlæg påstår han, at fiskeriaftalerne strider med alt fra grundloven til menneskerettighedskonventioner. Udenrigsministeriet har dog klarlagt, hvad der er ret og vrang, og siger klart, at Espersen tager fejl.

Truslerne er er bare en lille flig af, hvad jeg har været udsat for de sidste tre år, hvor jeg sammen med alle Folketingets partier har arbejdet for at skabe et dansk fiskeri, hvor der er optimisme hos alle i branchen. Vi har blandt andet styrket de mindre fiskere ved at give dem flere fisk. Og vi har styrket det samlede danske fiskeri ved at forlænge opsigelsesvarslet for de to aftaler – IOK og FKA – der kort fortaler giver danske fiskere råderetten over de fiskekvoter Danmark får tildelt. Vi har også skabt ro om IOK og FKA. Tidligere i denne regeringsperiode, har vi behandlet forslag om at opsige aftalerne. Men gennem et godt og konstruktivt samarbejde står alle Folketingets partier i dag bag aftalerne, der skaber ro og sikkerhed om de grundlæggende rammer for dansk fiskeri.

Desværre har jeg også oplevet, at skiftende ministre adskillige gange har forsøgt at obstruere arbejdet for at styrke det samlede danske fiskeri. Senest har vi inden for 2 måneder været nød til at give den nuværende minister et par ”næser”. Samtidig har interne papirer fra ministeriet vist, at man har siddet i samarbejde med repræsentanter fra erhvervet og lavet strategier og skumle planer for, hvordan man kunne modarbejde et folketingsflertal og få Ib Poulsen til at stoppe med at gennemføre den fiskeripakke, som et bredt flertal i Folketinget indgik i december 2016. I den forbindelse blev en lokal fiskeriforening, lokale fiskere, borgmestre og lokale partimedlemmer orkestreret i et forsøg på at stoppe aftalen ved at sprede rygter og komme med trusler.  Og ikke mindst ved at gå direkte efter min person i den her sag. Blandt andet forsøgte en lokal MF’er at plante en historie til TVmidtvest om, at jeg med aftalen havde forgyldt mig selv, da jeg har en lille jolle til bierhvervsfiskeri.

Hjalp alt dette så deres sag?  Nej, selvfølgelig ikke, processen var sat i gang og mindretallet(regeringen) som ikke var en del af aftalen, var velkommen til at tilslutte sig aftalen i ord og ånd. Erhvervet var selvfølgelig som en hel naturlig del inviteret til at få tingene i aftalen til at fungere, til gavn for alle i fiskeriet.Der var hele tiden og er hele tiden en fremstrakt hånd til alle tre fiskeriforeninger om dialog og samarbejde. Det er utrolig vigtigt. Ligesom det er afgørende, at vi får styrket dansk fiskeri.

Op gennem 80erneog 90erne, kunne mange af os se et fiskerierhverv i tilbagegang, jeg kunne med selvsyn se dette som havnebetjent på havnen i Hanstholm.  På det tidspunkt var der for mange fiskere til for få fisk. En del arter var pressede fordi de blev overfisket. I 00erne vedtog folketinget at kapitalisere kvoterne. Allerede dengang skabte det debat.

Set i bakspejlet var det efter min mening det rigtige at gøre. Økonomien i fiskeriet er blevet væsentlig bedre og de pressede arter har fået det bedre.

Men hvorfor så ændre visse dele i den aftale fra dengang?

Jo fordi udviklingen ikke er gået som vi er nogen der ønsker det. Få fiskere ejede for store mængder af fisk, små fiskere faldt fra og50 små og mellemstore havne er lukket siden 2005.  Aftalerne har altså været et hårdt slag mod de små fiskersamfund. Siden 2005 er antallet af fiskefartøjer i Danmark faldet fra ca. 3300 til ca. 2200.

De små fiskere fik få kvoter, og de havde samtidig ikke råd til at købe nye, da de store fiskere kunne betale mere for kvoterne. Lejepriserne på fisk blev også fastsat af kvotekongerne. Kvotekongerne ejer flere fisk, end de selv kan fange og lejer derfor kvoter ud til mindre fiskere, som er afhængige af at kunne fange flere fisk, end de selv råder over. Desværre er priserne på lejefisk i nogle filfælde så høje, at de mindre fiskere ikke får nogen fortjeneste selvom, de har gummistøvlerne på og gør det hårde arbejde.  Den som tjente på det var ”slipperskipperen” hjemme ved køkkenbordet, der nød godt af de høje lejepriser.

Den udvikling var der et flertal i folketinget som ønskede at rette op på, så der fremadrettet er et mangfoldigt fiskeri i Danmark, hvor der er plads til både den store og den lille fisker.

Efter reformen i 00erne, har der været stor optimisme hos de største fiskere med overskud i virksomheden på 30 % og derover. De mindste har knap kunne tjene en årsløn, man kan leve for. Derfor ønskede et flertal i folketinget at lave rammer, der betyder, at de mindre også kan drive et rentabelt fiskeri og få optimismen tilbage.

Og det går godt med vores projekt. Omsætningen i dansk fiskeri slår rekorder, og der er grund til optimisme hos de største såvel som hos de mindste. De største fiskere har stadig store overskud i deres virksomheder, der er nybygninger på vej og omsætningen er stor i fiskerihavnene.

De små fiskere har takkeværet en mindre omfordeling af kvoter på ca. 40 millioner ud af en samlet omsætning i fiskerierhvervet på ca. 3 milliarder kroner også fået optimismen tilbage. Den lille omfordeling har de største målt på bundlinjen i regnskabet ikke kunne mærke, men det har gjort en stor forskel hos de små i branchen.

Så når Lars Espersen i sin klumme påstår, at fiskeriaftalen skader dansk fiskeri undrer det mig. Og langt størstedelen af fiskeriaftalens punkter havde opbakning fra erhvervet. Kun et par punkter, herunder den mindre omfordeling af kvoter, har der været et politisk ønske omkring. Så at påstå at fiskeriaftalerne er blevet til uden om fiskeriets organisationer er ikke korrekt.

I aftalen om kvotekoncentration fra 2017, er der kun vedtaget en ramme for en auktionsmodel. Når aftalen skal udmøntes, går jeg da stærk ind for, at det bliver i samarbejde og dialog med erhvervet. Og det er altså ikke, som Lars Espersen postulerer, meningen at nogen skal købe den samme kvote to gange.

Lars Espersen påstår vi i folketinget tegner et negativt billede. Det mener jeg bestemt ikke, og det har aldrig været intentionen. Til gengæld mener jeg, at Espersen og andres angreb på de politisk valgte med falske påstande og fake news bidrager til at tegne et negativt billede af et blomstrende erhverv.

Så sent som i dag har jeg læst overskrifter, der fortæller, at det går rigtig godt i dansk fiskeri. ”Godt konsumfiskeri og fine priser, får smilene frem”. Sådan lyder en af overskrifterne. Det glemmer Lars Espersen fuldstændig, når han tegner sine dommedagsbilleder af dansk fiskeri.

Så det passer simpelthen ikke, at der sker en afmatning i dansk fiskeri. At der sælges fiskerbåde ud af landet er der intet nyt i. Det er netop udtryk for optimismen i fiskeriet når gammelt udskiftes med nyt. Vi skal huske på, kvoterne bliver jo i Danmark. At fiskeriet for de mindste burde sættes på museumsloven og ikke på fiskeriloven, er klart udtryk for Lars Espersens holdning, og det viser hvilke særinteresser han varetager. Der er IKKE lagt hindringer i vejen for generationsskifter. Tværtimod har der været stor fokus på dette emne i forhandlingerne.

Jeg kan derfor ikke se Lars Espersens indlæg som andet end et partsindlæg med fokus på hans kunder frem for på dansk fiskeri.

Som jeg oplever Det, er det en velkendt sag, at Lars Espersen igennem flere år har specialiseret sig i at yde juridiske rådgivning til landets største kvotekonger i bestræbelserne på at omgå såvel love og regler som de politiske intentioner bag. Dermed skriver Lars Espersen sig ind i den tid, der var engang i dansk fiskeripolitik. Den tid er bare forbi og det er kvotekongernes og deres advokaters muligheder for sno sig uden om reglerne også. Det bliver der nu ansat et særligt revisionsteam i Fiskeriministeriet til at sikre, som der står et bredt politisk flertal bag.

Foto: Steen Brogaard