Aldi butikken i Nykøbing har vundet titlen som årets butik i Midt- og Nordjylland.
Udnævnelsen er detailkædens hyldest til medarbejderne, der yder en ekstra indsats og giver kunderne en serviceoplevelse ud over det sædvanlige.
– Det er en stor anerkendelse at have vundet titlen som årets butik, og det viser bare, at det hårde arbejde ikke bliver overset. For os er det vigtig at stå sammen og holde humøret højt, og hver dag levere den bedste kundeoplevelse. Det belønner sig og vi er meget stolte, fortæller butikschef i Nykøbing Mors, Christian Skou Nielsen.
Butikkerne vurderes ud fra en række kriterier som omsætning, købmandsskab, butiksstandard og service. Kriterierne, kombineret med det stærke sammenhold i Nykøbing Mors, er medvirkende til, at butikken nu kan kalde sig for årets butik. Titlen er samtidig også et signal til kunderne om, at de kan være stolte over netop deres lokale dagligvarebutik.
Medarbejderne får fri – hovedkontoret passer butikken
– Jeg er utrolig stolt af mit butiksteam. Personalet formår altid at have det gode humør med sig, og det smitter af på kunderne og er med til at give dem en god indkøbsoplevelse. Vi ville ikke stå her i dag med titlen som årets butik, hvis vi ikke har/havde vores stærke sammenhold. Det er helt unikt,” fortæller den stolte butikschef Christian Skou Nielsen.
Medarbejderne i Nykøbing Mors kan med stolthed modtage titlen som årets butik, hvor de som belønning får fri lørdag d.11. maj og søndag d.12. maj, mens ledelsen fra regionskontoret i Haverslev passer butikken om lørdagen.
Foto: Aldi, Danmark