Dele at Nationalpark Thy i flammer: Beredskabet er massivt til stede

Nordjyllands Beredskab er massivt til stede ved en større naturbrand. Branden foregår i Stenbjerg Klitplantage, der er en del af Nationalpark Thy.

– Man arbejder 30-35 mand og 10 køretøjer på branden. Vi har indkaldt ekstra indsatsledere også. Der ligger en plan for denne slags brande fra skovdistriktet, så vi er ved at iværksætte den plan og lave en standsningslinje, siger René Kerup, der er chefvagt ved Nordjyllands Beredskab til TV Midtvest.

Droner i luften
Branden er startet et sted mellem vandet og Istrupvej, der er den første vej, man møder fra vandet.

Brandens omfang er lige nu så stort, at beredskabsstyrelsen er på stedet, ligesom der bruges droner til at fastlægge det geografiske område, branden står på i.

Ved 17-tiden blev der ligeledes set en helikopter over området som hjælper til i forbindelse med brandslukningen.

Vind besværliggør slukningsarbejdet
– De næste par timer vil være afgørende for, hvor lang tid det vil tage os at slukke branden. Lykkes det os at standse branden nu, er det godt, men ellers skal vi lave en ny standsningslinje, siger René Kerup til TV Midtvest.

Slukningsarbejdet besværliggøres af, at naturen er knastør, og at det blæser med omkring otte meter i sekundet.

– Desuden er vi udfordret med hensyn til vandsituationen, da vi kun har det vand, der er i tankvognene og enkelte småsøer i området, siger René Kerup til Ritzau.

Der er ingen bygninger, der er i fare for at blive ramt af branden.

Alarmen lød kl. 13.41

Foto: Rasmus Frostholm

 

Foto: Rasmus Frostholm


Foto: Rasmus Frostholm

Foto: Rasmus Frostholm

LÆS OGSÅ:

Brand i nationalparken: Slukningskøretøjer kører fast

Forfatter

Related posts

Top