En yderst smitsom herpevirus har indtil videre kostet 5 heste livet Holstebro.
Morsø Rideklub, der den 30. maj er vært for et af landets største distriktsstævner, er derfor yderst opmærksom på den for heste farlige virus. Indtil videre forholder rideklubben sig dog afventende:
– Vi vil i perioden frem til den 20. rådføre os med vores dyrlæger og holde os orienteret om hvorvidt der skulle dukke nye tilfælde op eller om smitten er blevet indkapslet, skriver rideklubben på sin hjemmeside.
Rideklubben henstiller til alle hesteejere, og andre der omgås hest, til at agere fornuftigt for at undgå smitte mellem staldene.
Daglige temperaturmålinger
– Vi opfordrer til at man daglig tager temperatur på sin hest og søger dyrlæge ved feber. Vi har indført daglig temperatur måling af hestene i vores stalde.
Morsø rideklub vil ved den kommende stævneafholdelse foretage foranstaltninger til begrænsning af smitte risiko.
Sidste år hærgede herpesvirsussen også blandt landets heste. Det betød, at Morsø Rideklub udskød afviklingen af stævnet med en måned.
Også i Sydthy Rideklub er man opmærksom på den potentielt livsfarlige virus blandt hestene. I går opdagede man en hest med feber, hvorfor en dyrlæge straks blev tilkaldt.
– I samråd med dyrlægen har vi valgt at tage temperatur på alle heste om morgenen og indtil videre er stalden lukket ned for udefrakommende, skriver klubben på facebook.
Arkivfoto: Morsø Rideklub