Læserbrev af
Henning Sørensen, Socialudvalgsformand på Mors.
For det første kender jeg udmærket de ændringer, der har været siden 2018 i den aktivitetsbestemte medfinansiering. Men du forholder dig ikke til de fakta, som jeg har opponeret over flere gange – sidst på grund af de fakta-tal som jeg kunne læse i artiklen på Limfjord Update under temaet: ”Mindre regnearksarbejde resulterer i færre indlæggelser”.
Her skal jeg gerne – endnu en gang – gøre dig opmærksom på, hvor det er, Region Nordjylland har svigtet Morsø og Thisted kommune: Det drejer sig om tiden før august 2017, hvor man på Thisted sygehus registrerede flere af de ambulante patienter som indlagte – med en langt større regning til følge. Blandt alle regionens sygehuse var det kun Thisted, der anvendte denne form for registrering trods det, at Thisted og Hjørring sygehus faktisk havde samme direktør.
At det ikke er små tal, det drejer sig om, fremgår af, at det efterfølgende er cirka 5.000 patienter fra perioden, der efterfølgende er blevet konverteret og dermed registreret som det, de var, nemlig ambulante og ikke indlagte. Problemet er, at bl.a. Morsø Kommune stadig hænger på den store regning, fejlregistreringen i Thisted kostede os.
Det foreholder du dig ikke til i dit svar, der for mig viser, at du stadig har svært ved at erkende, at I ikke behandlede alle ens i din egen region.
Foto: Morsø Kommune
LÆS OGSÅ: