Læserbrev af
af Martin K. Madsen, folketingskandidat for Liberal Alliance i Thistedkredsen.

På onsdag går Danmark til folketingsvalg, og valget er først og fremmest et valg mellem to økonomiske tankegange. Dem, der gerne vil bruge penge, og så dem, der gerne vil tjene dem først.

Jeg er personligt så gammeldags anlagt, at jeg meget gerne vil tjene pengene før jeg bruger dem igen – den tilgang er ikke så populær i politik, har jeg erfaret.

Med Venstres frieri til Socialdemokratiet må vi erkende på borgerlig side, at vi nu er blevet færre, der vil tage udgangspunkt i indtjeningssiden. Uendelige summer af fremtidsmilliarder er blevet lovet ud til alt godt fra havet, og det eneste vi ikke snakker om er hvordan vi sikrer, at Danmark også i fremtiden kan være konkurrencedygtigt med henblik på at være et produktionsland. At der er styr på økonomien og virksomhedernes rammevilkår er simpelthen en forudsætning for, at vi overhovedet kan have et velfærdssamfund i den vægtklasse som vi har i Danmark.

Vi kan ikke leve uden sunde virksomheder, effektivt landbrug og et fiskeri, der skal holdes fri af de negative bølger fra Brexit. Det må derfor være en målsætning i sig selv at have fokus på netop disse, for det er dem, der er først i vores økonomiske forsyningskæde. Det er dem, der sikrer arbejdspladser og økonomisk råderum.

Det handler derfor for mig at se grundlæggende om at sikre økonomisk forsyningssikkerhed for Danmark. Hvis vi pludselig ryger ind i endnu en økonomisk krise, der sender 200.000 private arbejdspladser ud af Danmark, så vil vi i sagens natur blive ramt endnu hårdere, hvis vi hæver det offentlige omkostningsniveau markant (som især Socialdemokratiet og venstrefløjen har lagt op til i denne valgkamp). Man skal i den forbindelse bemærke, at vi før finanskrisen (i året 2007) havde 120 mia. kr. mere i offentlige indtægter end i det første år under finanskrisen (2009). Det betyder, at hvis vi tilretter ligningen, så vi har 0 kr. i overskud i de gode år, så vil vi altså i et tænkt kriseår – dersom tallene var som dengang – ende med et årligt underskud på minus 120 mia. kr.

Så vil vi pludselig skulle træffe meget drastiske beslutninger for ikke at skulle låne penge til græske renter.

Det hænger sammen med, at vores system – som er kendetegnet ved mange afgifter, en høj moms og diverse konjunkturfølsomme indtægter såsom boligskatter – netop er meget følsom overfor ændringer i det økonomiske klima. Konsekvensen vil derfor ikke udeblive, hvis vi uden videre øger vores omkostningsniveau i de gode tider – for regningen vil alt andet lige komme den dag, det igen bliver økonomisk uvejr.

Derfor er min anbefaling, at man fra politikernes side besinder sig og i stedet opfører sig mere snusfornuftigt. Mere som en thybo eller morsingbo ville gøre det!

Vi har brug for at kompensere for det forhold, at vi bliver flere ældre og flere børn. Derfor er alle partier enige om, at der skal bruges knap 40 mia. kr. mere på velfærd frem mod 2025. Der skal ikke være ringere ældrepleje og vores dagtilbud skal ikke lide under større tilslutning. Det er det eneste socialt ansvarlige at gøre!

Men vi skal samtidig erkende, at det altid er godt at have penge på kistebunden – og faktisk allerhelst ude blandt folk, så folk har bedre muligheder for at spare op og tilrettelægge deres liv bedst muligt som de nu ønsker.

Vi skal ikke være bange for, at folk får råderetten over deres egne penge – det er vel ret beset ret naturligt, at de har det? Med disse penge kan velstandsniveauet blandt folk stige og væksten kan fastholdes fremadrettet. Af samme årsag er det også, hvad OECD anbefaler Danmark at gøre.

Det vil jeg i al fald arbejde på i den kommende folketingsperiode, hvis thyboerne og morsingboerne viser mig den tillid.