Byggeriuddannelserne satte fokus på arbejdsmiljø

Debatten omkring nedslidning og mulighederne for tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet fylder en del på mediedagsordenen for tiden. Her er der bl.a. fokus på, at nogle faggrupper – som eksempelvis byggebranchen – er mere udsatte i forhold til nedslidning end andre.

Det var således et både relevant og højaktuelt emne, Byggeriafdelingen på EUC Nordvest havde på dagsordenen, da de både i denne og sidste uge kørte et undervisningsforløb omkring ergonomi og fysiologi.

– Vores elever skal lære at passe godt på sig selv. De skal lære at bære, løfte, skubbe og trække på de mest skånsomme måder, ligesom de skal lære noget om de hjælperedskaber, der kan bidrage til at afhjælpe skader og nedslidning i byggebranchen, fortæller afdelingsleder Thomas Schlichting.

Derfor havde vi inviteret Helle Røge Ergonomi og Bam-Bus til at komme og lære fra sig og inspirere eleverne. Og det var et initiativ, eleverne tog godt imod. Det var tydeligt, at det var noget, der lå dem på sinde og som interesserede dem, og de havde faktisk overraskende mange spørgsmål, fortæller  fra Byggeri på EUC Nordvest.

Som et led i et undervisningsforløb omkring ergonomi og fysiologi på arbejdspladsen, fik hovedforløbseleverne i Byggeri-afdelingen på EUC Nordvest besøg af fysioterapeut og konsulent Helle Røge samt Bam-Bus (Byggeriets Arbejdsmiljøbus, red.).

Helle Røge holdt først et oplæg omkring emnet, hvorefter hun tog eleverne med ud i værkstederne for at omsætte teori til praksis. Ved at se eleverne i forskellige værksstedssituationer, kunne hun give dem instruktioner til, hvordan de kunne højne det ergonomiske og fysiologiske arbejdsmiljø. Efterfølgende lagde Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Bam-Bus, vejen forbi Bjørnevej. Her kunne eleverne få gode råd til arbejdsmiljø generelt, ligesom de fik demonstreret en række af de nyeste hjælpemidler, der findes på markedet, og som kan gøre det nemmere for håndværkere at udføre deres arbejde.

Foto: EUC Nordvest

Forfatter

Related posts

Top