Rekrutteringsfirma etablerer sig i Thy

Fra den 1. juni har Aalborg-virksomheden Asgaard Recruitment lejet sig ind i kontorfællesskabet i Thy Huset.

Jens Nicolaj Maagaard, medejer af rekrutteringsfirmaet fortæller, at de her i foråret har samarbejdet med et par spændende Thy-virksomheder, og ad den vej er blevet klar over, at der i Thy er et stort potentiale og mulighed for at øge succesraten i rekrutteringerne på egnen.

– Thy har jo en geografisk udfordring, og samtidig er man ofte lidt tilbageholdende med at fortælle, hvad man tilbyde og slå på det, der måske kan tiltrække de rette kandidater. Her kan vi byde ind med professionel sparring og en rekrutteringsproces, som løser udfordringerne, siger Jens Nicolaj Maagaard.

Han fortæller, at han ved at møde thyboerne har fået en god forståelse af, hvordan man driver forretning i Thy.

– Vi svinger godt værdi- og holdningsmæssigt, nok fordi vi har en rolig og ordentlig tilgang. Vi er også selv ejerledere og kender de udfordringer, man kan have med medarbejdere og rekruttering af dem, siger Jens Nicolaj Maagaard.

Nogle af de opgaver, som Asgaard Recruitment indtil nu har hjulpet virksomheder med, er en controller og projektleder til CSK Stålindustri A/S og en erhvervskonsulent til Thy Erhvervsforum.

Oplæg om rekruttering
For at fejre ankomsten til Thy inviterer Asgaard Recruitment til et oplæg om professionel rekruttering. Tirsdag den 25. juni kl. 18.30 vil Jens Nicolaj Maagaard sammen med medejer, Steffen Pretzmann, give råd og vejledning til egnens virksomheder om hvordan man kan øge successen med at rekruttere nye medarbejdere – uanset om man selv gør det eller lader andre varetage processen.

– Vi vil dele vores erfaringer og komme med praktiske råd til rekrutteringsprocessen, hvordan man introducerer den nye medarbejder og ikke mindst, hvordan man fastholder nye medarbejdere, siger Jens Nicolaj Maagaard. Arrangementet foregår i Thy Huset om aftenen. For tilmelding se: www.thyef/begivenheder

Jens Nicolaj Maagaard og Steffen Pretzmann ejer tilsammen Asgaard Recruitment som hjælper virksomheder med at rekruttere medarbejdere med potentiale og med de rette faglige og personlige kvalifikationer. De varetager alle dele af rekrutteringsprocessen via deres gennemprøvede helhedstilgang, Rightplacement360TM.

Virksomheden har tre medarbejdere som på skift vil være at finde i Thy Huset fremover.

Foto: Erhvervschef Kim Bak Kristensen (t.v.) byder velkommen til seniorpartner Jens Nicolaj Maagaard i ‘asgaard recruitment’, som etablerer kontor i Thy.

Forfatter
Top