Vanvidsoverhaling i høj fart endte i trafikuheld

Alle slap nærmest på mirakuløs vis uskadt fra et trafikuheld på Skræppedalsvej på Mors, hvor en bil blev slynget om på siden og først standsede små 80 meter fra ulykkesstedet.

Uheldet skete da en 20-årig mand fra Erslev i høj fart forsøgte at overhale to forankørende biler i et sving. Midt i overhalingen kom en modkørende bil så den 20-årige blev tvunget ind mellem de to forankørende biler.

Med i bilen var to unge mænd på 16 og 18 år fra Tødsø.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med uheldet, men bilen blev totalskadet i en sådan grad, at Politiet ved første øjekast ikke kunne fastslå bilens model.

Hvor hurtigt manden kørte skal nu undersøges nærmere.

Uheldet skete onsdag eftermiddag kl. 14.46.

Foto: Rigspolitiet

Forfatter

Related posts

Top