Gårdbrand i Thy

Mens en landmand fra Hillerslev-egnen i Thy mandag sidst på eftermiddagen var travlt optaget af at arbejde i marken, opdagede han pludselig at der steg røg op fra taget på hans gård.

Landmanden konstaterede hurtigt, at der var opstået ildebrand. Nordjyllands Beredskab fik anmeldelsen om brand klokken 16.48. Det skriver Thisted Dagblad.

Da beredskabet ankom var ilden brudt igennem taget på én af de sammenbyggede bygninger der blandt andet rummer en svinestald samt en afdeling med korn og foderstoffer.

Ingen dyr eller mennesker kom heldigvis til skade i forbindelse med branden. Branden menes at være opstået omkring nogle elektriske installationer.

Arkivfoto: Christian Kjeldsen

 

Forfatter

Related posts

Top