47-årig morsingbo kørte spirituskørsel på sin ulovlige motorcykel

På under et døgn har ordensmagten i Midt- og Vestjyllands Politikreds rejst otte sigtelser for narkokørsel og fem sigtelser for spirituskørsel.

– I alt er 11 personer blevet sigtet. Flere af dem havde ikke kørekort. Det er alt alt for mange, som sætter eget og andres liv på spil, skriver politiet på Twitter.

En af dem der blev rejst sigtelse mod er en 47-årig mand fra Øster Assels på Mors. Kl 23.02 mandag aften blev han på sin motorcykel spottet af en patrulje på Nørre Boulevard i Skive.

Det viste sig, at motorcyklen ikke var forsikret eller indregistreret. Derudover havde morsingboen heller ikke noget kørekort. En alkometertest viste også, at manden var påvirket af alkohol over den tilladte grænse.

Han endte altså i alt med fire sigtelser.

Foto: Politi.dk

Forfatter

Related posts

Top