Den 16-årige Mathias Andersen er i gang med en af de største fysiske udfordringer i sit liv. Han har besluttet at gå Jylland rundt primært langs kysten. Forude venter en tur på ca. 1.900 kilometer.
Hans mission med vandreturen er at sætte mere fokus på børn og unge, der har det svært og som er blevet svigtet af det danske velfærdssystem. Vandreturen startede sidste torsdag, og forventes at være afsluttet lørdag den 6. august.
Mathias Andersen blev ifølge eget udsagn udsat for både psykisk og fysisk vold af sin lærer, og samtidig blev han mobbet af de andre elever. Han fortæller, at han manglede og savnede at blive hørt, og at der var nogle der havde forståelse for den situation han var i. Det håber han, at han med sin Tour de Jylland kan være med til at give til andre unge der står i den samme situation. Undervejs samler han nemlig penge ind.
Har du lyst til at støtte Mathias Andersens indsamling, kan der indbetales et valgfrit beløb på følgende konto- og registreringsnummer: 5971 1392908
Indsamlingen kører frem til 20. August 2019. Du kan følge Mathias Andersen’s tur rundt i Jylland HER
Privatfoto