Lokal hundepension står akut og mangler plejefamilier

Hundepensionen Lilleriscenter i Nykøbing er kommet i lidt af en kattepine. Man står nemlig akut og mangler plejefamilier til en lang række hunde i forbindelse med forskellige dyreværnssager.

I alt drejer det sig om 16 hunde – både voksne og hvalpe.

– Vi har pladsmangel grundet sommerferien. Derfor søger vi frivillige familieplejere i nærområdet, fortæller Martin Gade Kristensen fra Lilleriscenteret der sørger for vejledning, foder, kosttilskud, udgifter til dyrlæge m.m.

Såfremt man er interesseret skal man være afklaret med, at man passer en eller flere hunde i eget hjem indtil sagerne er afgjort ved politiet – dog senest til og med uge 31 hvor personalet fra Lilleriscenter er tilbage fra ferie.

Martin Gade Kristensen fortæller, at ingen hunde vil blive overladt til dem selv, i det tilfælde det ikke lykkes at finde tilstrækkeligt med plejefamilier:

– Så kommer de ind og ligge i fodenden af min seng, siger han.

Følgende hunde mangler en plejefamilie:

  • 2 chinese crested han-hunde + 1 mops hanhund
  • 1 chinese crested tæve + 4 hvalpe
  • 1 mops-tæve med 3 hvalpe
  • 1 gravhund-tæve
  • 2 blandinger chihuahua og chinese crested, hanhunde
  • 1 blanding af ukendt race, mindre hanhund

Hvis ovenstående har vakt din interesse kan du kontakte Martin Gade Kristensen på tlf. 93101101

 

Forfatter

Related posts

Top