Skaterparken “Hullet” i Struer bliver i stor stil brugt af unge mennesker – men ikke kun til at skate. Her bliver der nemlig indtaget både alkohol og piller ligesom der bliver sniffet lightergas. Det sker med deltagelse fra unge helt ned til 12 år, der eksperimenterer med de forskellige stoffer.
Nu tager Struer Kommune fat om problemet ved dels at hyre vagter til at holde øje med Hullet og dels at intensivere indsatsen for at få tingene til at gå i den rigtige retning. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Som det er nu, byder en medarbejder fra Ungdomsskolen ind med aktiviterer i skaterparken én gang om unde. Den indsats intensiveres nu de kommende uger, hvor klubmedarbejderen hver aften vil være stede i ungdomsskolens campingvogn. Her kan de unge få udleveret både løbehjul, bolde eller et bålfad.
Til den øgede indsats har Struer Kommune fundet små 100.000 kroner. Disse penge vil også blive brugt til at aflønne vagter, som kommunen har hyret til at holde øje med Hullet særligt i weekenderne fra klokken 20 og frem til midnat.
LÆS OGSÅ: